lørdag den 2. juni 2012

Hairdonuts

Så er første indlæg om en opsætning parat til jer. Denne weekend er vi sammen i Kbh, og den anden dag var vi i Frederiksbergcentret og kigge, og en af de ting vi faldt over var 'hairdonuts' (H&M). - Dem skulle vi selvfølgelig prøve og her kan i se resultatet !! :)

Hvad der skal bruges til opsætningen!

Sissels forsøg:
"Synes det er en smart metode, men jeg skal lige vænne mig til 
at bruge dem - særligt når jeg har pandehår"
 
Maikens forsøg:
"Nøøj det var da smart :D Tak for at gøre mit
 liv meget nemmere!!"


mandag den 28. maj 2012

Hair

I fremtiden vil vi begynde at bruge bloggen til at afprøve nye frisurer - altså hvor vi begge to sætter håret på en bestemt måde og anmelder hvad vi synes om det! Både for vores egen skyld, og for jeres ! Se det som en public service, hehe ;)

Inden vi begynder det vil vi lige skrive et indlæg om vores hår, så i ved hvad vi har at arbejde med, og nogle tips til hvad vi gør med håret i hverdagen. 

Sissel:
For et par uger siden blev jeg klippet - jeg trængte virkelig også til det! Mit hår var før lige op og ned , ingen etager eller noget. Jeg tog til frisørskolen i Odense, som både farver og klipper til stort set ingen penge. Jeg havde bestilt tid sammen med en veninde til både klip og farve, men fordi jeg for 10 år siden fik lavet en dum henna-tatovering på en ferie ville de ikke farve mig. Øv, nu havde jeg glædet mig sådan i så lang tid på at få en ny hårfarve fordi min egen er meget leverpostej, men nej - en dum henna stod i vejen for det Men de klippede mig da - og det var faktisk ret godt, prisen taget i betragtning. En klipning koster 65.- på frisørskolen, så man kan godt tillade sig at blive klippet lidt oftere. Jeg fik klippet pandehår og etager og det gjorde faktisk også noget ved min farve! Nu ser det ikke længere så livløst ud :)
Hvad jeg godt kan lide ved min nye frisure er at jeg synes det er langt pænere, når det er nede end før. Før hang det bare og gjorde ingenting for mit ansigt overhovedet! Nu er mit ansigt mere rammet ind og gør at mine manglende kindben kommer en smile mere frem. Før havde jeg faktisk aldrig mit hår nede, det sad enten i en knold eller hestehale, men nu elsker jeg det! 
Jeg bruger faktisk ikke produkter i  mit hår, selvom jeg virkelig burde. Med en SU der virkelig ikke tillader at man bruger penge på sig selv, er det bare ikke dyre hårprodukter der står forrest i køen, men så fortalte en veninde mig om www.nicehair.dk hvor de sælger OK billige og gode hårprodukter - jeg tror virkelig jeg skal tage et kig derind, for Gud, hvor har mit hår brug for lidt pleje.
Alt i alt er jeg lige i tiden glad for mit hår, og jeg er isår glad for at jeg har opdaget frisørskolen, for det gør at man kan prøve lidt flere ting med sit hår, for man ved, at man har råd til at få lavet det om hvis man efter et stykke tid, finder ud af, at man vil have noget andet :)

Et billede af min nye frisure - hvad synes i ?
Lad mig høre dommen :)
Maiken:
Pt. har jeg kun et hårprojekt i tankerne - at få laaaaangt hår. Derfor er min frisure pt heller ikke noget at tale om - det er bare lige op og ned, lyst og med langt pandehår - men i det mindste er det længere end det nogensinde har været før! Hurra. Dette skyldes blandt andet at jeg jo har været gravid og på barsel - når man er gravid/ammer, så må man jo for det første ikke få farvet hår, og for det andet, så er det virkelig ikke min hårpragt jeg har skænket en tanke i den periode - men hvor er det fedt at det i sidste ende har givet mig langt, sundt hår! :)
Hvad jeg gør ved mit hår, er derfor også meget begrænset - og dog rimelig vigtigt! Jeg plejer det - meget! Bruger hårkur flere gange om ugen og en god en af slagsen (Icecream - argan age FTW). Næstvigtigst for mig er at få klippet spidser jævnligt, ikke for meget, men nok til at det ikke ser slidt ud - det kan godt være langt hår er lækkert, men ikke hvis det spalter for meget i spidserne :) En sidste ting jeg gør er at få farvet lyse striber engang imellem - I know - ikke det sundeste for håret, men for det første gør jeg det IKKE ret ofte, og for det andet så har min frisør nogle virkelig skånsomme produkter, så de slider ikke så meget som de kunne gøre :)
Mht. frisør så er jeg ekstremt kræsen - efter mange bad haircuts har jeg besluttet at jeg KUN bruger én bestemt. Jeg gider simpelthen bare ikke komme hjem med ødelagt hår, og hende jeg bruger er bare så super dygtigt, og hun klipper og farver til man er tilfreds - har med tiden fundet ud af at det er virkelig vigtigt med en frisør, der gør som man siger. Kender i ikke det med, at man beder om at få klippet de yderste spidser og så klipper de 10cm af? Nøøøj, hvor jeg hader det ! :) Ligemeget hvor fattig jeg måtte være, kunne jeg aldrig finde på at tage på frisørskolen - det kan godt være Sissels resultat er blevet flot - denne gang - jeg tager sgu ikke chancen! ;)
Som sagt har jeg i min graviditets/barselsperiode ikke brugt meget krudt på sætning af hår osv, men nu forsøger jeg igen. I hverdagen kan det nogengange godt være lidt under tidspres og derfor ender det måske med en hestehale eller noget - men synes det er sjældent at det ser helt skidt ud :) På det sidste har jeg faktisk eksperimenteret meget med krøller, og overvejer nu at investere i et OBH Nordica bølgejern - det virker bare og er super nemt ! :)
Og så glæder jeg mig bare til at afprøve en masse forskellige sætninger sammen med min søs ! :D

fredag den 11. maj 2012

Odense vs. København

Et indlæg om hvordan vi hver især oplever den by vi bor i :)

Sissel:
Jeg må indrømme, at jeg, efter at have boet i Odense i snart 9 måneder er blevet en smule glad for byen. Jeg synes den har den helt perfekte størrelse til mig - ikke for stor til at det er helt umuligt at færdes fra et sted til et andet uden at skulle med forskellige busser, men alligevel stor nok til at den rummer alt hvad mit hjerte begærer.
Jeg vil tro, at grunden til at jeg ikke synes den er for lille er, at jeg jo som sagt er fra en lille flække i nordjylland med 2 forretninger og en købmand (overdrivelse fremmer forståelsen). Andre fra mit studie der er fra større byer som fx Århus eller København synes jo Odense er alt for lille!
Nu har jeg jo gennem disse 9 måneder boet to forskellige steder i byen: først lige midt i centrum, på en af Odenses gågader og nu bor jeg ude i Højby, en lille by 10 km fra centrum.
Det gode ved at bo i den første lejlighed var, at der var nemt til alt - havde jeg lyst til junk kl. 3 om natten lå Macdonalds 50m væk (FARLIGT!) eller var jeg løbet tør for cigaretter var der en døgnåben 7/11 lige rundt om hjørnet. Det var intet problem at komme hjem fra byen om natten, for jeg boede jo nærmest lige ved siden af. Men i løbet af de 6 måneder jeg boede i lejligheden fandt jeg ud af, hvor glad jeg egentlig var for fred og ro - og det var der aldrig! Folk i Odense går tydeligvis i byen hver dag, og de larmer lige meget, om det så er en tirsdag eller en lørdag. Og hver gang gik man forbi min lejlighed (der ikke var særlig lydtæt!).
Så kom jeg på landet - hvor den sidste forretning ud af 3 lukker klokken 9, og den sidste bus går kl. 24. Derfor er det rimelig irriterende at løbe tør for cigaretter og ikke så nemt at leve ungdomslivet med byture, da man altid skal finde et sted at sove inde i centrum medmindre man vil forlade festen kl. 23.30 for at tage bussen. Men hvor er jeg dog glad for det alligevel! Jeg er virkelig blevet et menneske der sætter pris på min fred og ro, og hvor er det skønt at kunne komme ud hvor fuglene synger og tage en løbetur i en dejlig park uden at være ved at dø af bilos.
Alt i alt har jeg været glad for at bo begge steder, hvorvidt det var midt i centrum eller helt ude - netop fordi Odense er en så god by! Den tilpasser sig alle typer mennesker. Parker findes alle steder, især er der en lækker park midt i centrum med en masse ænder og grønne træer. Og så er Odense også en af de mest cykel-venlige byer i Danmark så der er ingen undskyldning for ikke at hoppe på cyklen (prøver jeg stadig at overbevise mig selv om, men bussen er bare så tiltrækkende kl. 8 om morgenen).



Jeg kunne skrive om Odense i laang tid, for den har så mange gode kvaliteter, men jeg må hellere stoppe nu men har i nogle spørgsmål om gode spisesteder, eller ting at lave, så skriv endelig! 


Maiken
Dem af jer der kender mig ved hvor ked af København jeg var fra begyndelsen - jeg var allerede kritisk fra start fordi jeg følte det var noget jeg var 'tvunget' til (pga. studie) og det var så fremmed at jeg kunne ligeså godt være flyttet til et andet land - same same! Idag, næsten 2 år senere, hvor mit liv har taget sin form herovre, har jeg det heldigvis helt anderledes - jeg er glad for byen! Man lærer hurtigt når man bor herovre, at København faktisk ikke er så stor endda. Og slet, slet ikke så farlig :) 
Hmm, men hvad kan København? :) Svaret må være: "næsten alt"! Byen har så meget at byde på - også meget mere end 'turist-København'. Faktisk er det slet ikke de store seværdigheder der gør byen lækker. Jeg tror jeg har været på en enkelt kanalrundfart, men fx. har jeg ikke engang set Amalienborg imens jeg har boet herovre :) Mine yndlingssteder herovre indtil videre er helt klart haverne på Frederiksberg (nok ikke underligt, eftersom de ligger liiiige ved mit studie), ''stræderne'', Nørrebro omkring Assistensen og bagved (der ligger så mange hyggelige kaffebarer) og Utterslev Mose (ligger i nærheden af hvor jeg bor, Brønshøj). Dog har jeg slet ikke brugt byen ordentligt endnu - der er så meget herovre jeg mangler at se og opleve. Er stadigvæk ny i byen :)
Det der er fedt ved København er jo også, at den altid er levende. Det sgu ligemeget om kl. er 'myldretids-trafik' eller om den er 3 om natten - der er altid mennesker og liv. De weekender jeg er alene herovre, har mine veninder om jeg som oftest den plan når vi tager ud, at "lad os se hvad der sker, lad os se hvor vi bliver ført hen"! Det synes jeg er fedt! + der er jo så nemt til alting med den kollektive trafik (man hopper og skifter jo bare mellem tog, metro og bus som det passer en!).


Summa sumarum: København er 'go' nok', og jeg vil nyde min tid herovre, for jeg er nu stadig ret overbevist om at jeg flytter tilbage til Nordjylland, når jeg har muligheden. Mit hjerte bor stadigvæk i 'Ålleren' - Nordens Paris ! :)

tirsdag den 8. maj 2012

Lovelife

Et lille indlæg om den store kærlighed, som vi jo af gode grunde oplever heeelt forskelligt (da den ene jo er single og den anden har en kæreste).


Sissel:
Jeg har jo været så heldig at forelske mig i verdens dejligste person - at han så også elsker mig er jo bare et kæmpe plus ! :)
Jeg taler selvfølgelig om min dejlige kæreste Nicklas, som jeg har været sammen med i lidt over et år. Men det, der gør vores forhold anderledes er, at vi over halvdelen af tiden har været langdistance-kærester - jeg bor i Odense, og Nicklas har indtil nu boet i Nordjylland. I april startede han så i den kongelige livgarde på Sjælland som stadig er et stykke væk. Derfor ser vi hinanden i gennemsnit 2 weekender om måneden - og jeg kan fortælle, at det er ikke let at undvære sin kæreste når man nu stadig føler sig nyforelsket. Jeg troede det ville blive nemmere for hver gang jeg skulle tage afsked med ham - men det gør det ikke. Hver gang jeg sender ham afsted står jeg med en forfærdelig følelse af tomhed og afsavn. Vi ved, at det ikke altid vil være sådan her - at vi på et tidspunkt vil kunne få en normal hverdag sammen. Det er dét, der holder en oppe i et forhold hvor man størstedelen af tiden ikke ser hinanden. Og selvom det hele ofte er øv, så ser jeg det også fra den gode side: What doesn't kill you makes you stronger! Og jeg tror at min dejlige kæreste og jeg kommer stærkere ud på den anden side og vil være bedre rustet til hverdagens udfordringer :)


Sissel og Nicklas - Gallafest, 2011

Maiken:
Hmpf! Hvilket kærlighedsliv er det jeg skal skrive om? Hehe... Ej!
Jeg er jo single-mum, det er ingen hemmelighed. Det blev jeg for nogle måneder siden efterhånden, og jeg er egentlig ret godt tilfreds med hvordan mit liv fungerer lige nu. Det er godt for mig, at prøve at være mig selv og bruge al min energi på den lille fyr i mit liv, nemlig Magne! :)
Dermed ikke sagt, at det at gå fra faren til sit barn, og det ligepludselig at stå alene, ikke har bragt nogle tanker med sig. Selvfølgelig har jeg tænkt meget og spørgsmål som: "Hvorfor gik det ikke"? "Kommer det nogensinde til at fungere med NOGEN"? og "Hvad er det egentlig JEG har brug for i et forhold" osv. osv. En mere eller mindre eksistentiel krise, kald det hvad i vil! :)
Hmm, men ja - hvad p***** er det egentlig jeg godt kunne tænke mig i et forhold, hvis jeg engang når dertil igen? Sagt på en anden måde - hvad er det jeg leder efter? 
Tror jeg får brug for hjælp fra vores allesammens Carrie til at hjælpe mig på vej:

"I'm someone who is looking for love. Real love. 
Ridiculous, inconvenient, consuming, can't-live-without-each-other-love"
- Carrie Bradshaw

Med mine egne ord: Hvis jeg engang skal have en kæreste igen, skal det ikke bare være en jeg kan leve med, men en jeg ikke kan leve uden! Ellers er det simpelthen ikke umagen værd...
Men hvem er han så? Hvad skal han 'kunne'? Jamen han er ham, der kan give mig albuerum til at være helt mig selv, men samtidigt er han ham, der kan holde styr på mig, og fortælle mig, når jeg er en idiot! (for det er jeg altså indimellem!). Han er spontan, og kan tage mig på små eventyr og gøre min hverdag spændende. Humor og humør er altså to, meget vigtige nøgleord, synes jeg. Han er selvfølgelig også super god med min familie - både Magne, mine søskende og 'de gamle' - altså dejlig social og elskværdig! Derudover har jeg tænkt meget på, at det jeg virkelig, VIRKELIG ønsker mig i mit næste forhold er følelsen af sammenhold - at have en fyr, der giver mig følelsen af, at jeg altid har ham på 'mit hold'. Ikke forstået på den måde at han altid skal være enig/holde med mig - men jeg vil aldrig være i tvivl om at jeg har ham i ryggen i sidste ende. (f*** det kunne jeg godt tænke mig)! Ork, jeg blir' helt sentimental af at sidde og skrive om det her, så nu tror jeg at jeg stopper for denne gang..
...men for god ordens skyld vil jeg lige sige, at jeg regner ikke med at det er noget jeg bare lige finder. Tror det er svært som ung single-mor at finde en mand, der er villig til at gå ind i et nyt forhold, der inkluderer et barn - og jeg tror det er svært som mor, at finde en ny mand, man har lyst til at lukke helt ind i sin lille familie. Som jeg nævnte i starten af mit indlæg, har jeg heller ikke travlt - jeg nyder livet, tager imod verden med åbne arme og en 'lad-os-se-hvad-der-sker'-attitude - og det synes jeg er godt nok!
Lige til sidst et lille citat, som jeg synes er ret godt.

"I'm selfish, impatient and a little insecure. I make mistakes, 
I am out of control and at times hard to handle. 
But if you can't handle me at my worst, 
then you sure as hell don't deserve me at my best"
- Marylin Monroe


torsdag den 3. maj 2012

Hello sunshine!

Så kom solen til DK - hvor herligt!!
^^Her til aften talte vi i telefon sammen om hvordan vi havde brugt solskinsdagene på meget forskellig vis, og det blev så til dette blog-indlæg!
---


Maiken: 
1 maj: skønt vejr. 2 maj: hold da op, hvor er det lækkert! 3 maj: ER DET VIRKELIG SOMMER? :)
Hvor har det dog været en dejlig start på maj. Der er ikke noget bedre end første gang på året, hvor man virkelig kan mærke solen bage, og man har muligheden for at hoppe i sommertøjet. 1. maj sprudlede jo bare af varme og glæde i KBH. De fleste var nok i Fælledparken, men nej - ikke mig. Jeg var hjemme med Magne. For det ikke skal være løgn har vi faktisk brugt ret meget tid indendørs - har lidt problemer med at finde ud af, hvor man tager hen med sådan en lille en i varmen?
Nå, men en af dagene tog vi i hvert fald på legepladsen og hyggede, og knægten nød livet på gyngen ovenpå sin dyne, imens jeg fik en kop kaffe:
Man forstår jo godt hvorfor han ser så glad ud :)


2. og 3. maj har jeg jo været i skole, så der er det egentlig heller ikke blevet til så meget solskinsvejr. Klart har vi da siddet ude i pauserne (læs: smøgerne har været lidt bedre disse dage!). 
Igår tog en veninde og jeg altså også lidt tidligere fra dissektionssalen, vil jeg gerne indrømme. Vi stod i stanken af tarmgas og så siger hun: "Skal vi ikke bare tage hjem og se nogle video'er (læs: skolerelaterede!) og ryge nogle smøger''? - Jamen jo, selvfølgelig skulle vi det! :)
Idag har jeg faktisk 'spildt' solens stråler på at gøre rent i lejligheden. I know, det er på tærsklen til kriminelt, men havde lige et par timer efter skole før drengen skulle hentes, og ja, hvad skal jeg sige? Det var super nødvendigt :) Til gengæld nød jeg rigtig meget gåturen hen til dagplejen - for første gang i bare arme og ben iår! Wuhu.. :)
'Anyways', det er rart at mærke varmen, ligegyldigt hvor meget/lidt man har været ude i solen - håber dog på MANGE flere dage som disse, også gerne nogle hvor jeg kan få lov at spise en is, sidde i de forskellige haver i KBH, nyde en kold i Nyhavn osv. Det var i hvert fald dét jeg ville have gjort, hvis jeg havde haft tiden :)


(og hvis jeg lige skal være en liiille smule 'bitterfisse' og sige noget negativt om det gode vejr så er det da, at lysten/trangen til at have en sød fyr at dele dagene med stiger proportionalt med temperaturen -.- Folk er jo f***** forelskede og man ser kærestehygge overalt! Meeeh..)


Sissel:
Det er en underdrivelse, når jeg siger, at jeg er glad for sommer - jeg elsker denne årstid. Derfor har jeg også været ovenud lykkelig i denne uge hvor solen har haft en dominerende plads på den blå himmel. At jeg har haft weekend siden tirsdag eftermiddag og derved har haft muligheden for at nyde vejret gør jo det hele meget bedre.
Desværre har det ikke været alle dage jeg har nydt solskinnet - onsdag blev hele dagen brugt på sofaen med de grimmeste tømmermænd. Nogle studiekammerater og jeg havde nemlig fejret 1. maj dagen inden - vejret var jo til det! Ikke at jeg går ind for 1. maj, jeg ser det bare som en mulighed for at drikke sig i hegnet :) Dagen blev fejret i en dejlig park i Odense, med hvidvin og live musik. Der blev spist på Café Biografen og sluttede selvfølgelig i byen. Dette var dog ikke den største succes - der er åbenbart ikke mange steder der har åbent en tirsdag :)
Idag har været en fantastisk dag - efter en ordentlig omgang rengøring kunne jeg med god samvittighed tage ud i det gode vejr og gå en lang tur - og hvor var det dog skønt. Jeg var nede i en lille park og betragtede de søde små ællinger, der plaskede rundt i vandet. Hvor havde jeg dog lyst til at tage en i lommen og tage med hjem! Jeg satte mig på en bænk, og nød den smukke park. Der er nogle træer, jeg ved ikke hvad de hedder, der på dette tidspunkt smider blomsterbladene. Det er så smukt! Det kan på afstand ligne store snefnug. 
Jeg har haft en hård periode i Odense her i tiden med et alt for stort savn til min familie, og derfor har idag været særlig god. Ikke mindst fordi jeg rent faktisk har nydt at være alene i det her gode vejr og generelt har været i godt humør. Men idag er især god fordi min dejlige kæreste kommer om et par timer og holder forlænget weekend med mig - så skal der bare hygges. 


Jeg håber i har nydt vejret ligeså meget som jeg har gjort - for imorgen er der kold igen!


Billeder fra mine solskinsdage:






---
Hvad med vores læsere - hvordan har de brugt solskinsdagene? :)



tirsdag den 1. maj 2012

Plateau-sneakers!

De total ombloggede plateau-sneakers var egentligt det der gav inspiration til bloggen her, for mht. dem er vi meget uenige!


Bianco

Sissels mening:
Plateau sneakers... Jeg ved slet ikke hvordan jeg skal udtrykke min afsky for disse gyselige skabninger. Jeg begriber ikke hvordan man på nogen måde kan se en lille skønhed i disse. Og det er da en gåde hvordan nogen kan opfatte dem som værende fede (host host Maiken)! Jeg tror min afsky ligger i, at deres design kan ligne buffalo-sko. Og hvis der er noget jeg synes er skræmmende indenfor modeverdenen så er det buffalo-sko! Hvem f***** fandt på den ide? Når andre ting så har en tendens til at ligne dem, står jeg altså fuldstændig af.
Og en sidste ting, der gør, at plateau sneakers aldrig skulle have været opfundet: de ser jo billige ud! Der er intet på den sko der skriger 'rich and famous' - tværtimod!
Alt i alt - jeg er meget modstander af skoen, og håber snart den forsvinder for altid.

Maikens mening:
Juuust WAUW! Hvor er det bare noget af det fedeste jeg har set længe. Jeg elsker at 90'erne er tilbage i modebilledet - det fedeste årti ever! Plateau sneakers <3 Smag på ordet og føl det - hvilken lækker kombination det er. Behagelige kondisko med plateau under? Bliver det mere girlpower? :) Mere 90210? Nej vel.. Mine favoritter er helt klart H&M's ensfarvede sorte uden 'dikkedarer', men der dukker efterhånden flere og flere udgaver op - og jeg er vild med stort set dem allesammen! Hvad kan jeg sige andet end - ''MUST HAVE''!

An introduction

Om bloggen:
Så er vi som søstre i luften med en ny blog - en blog om alt mellem himmel og jord, som vi har en mening om! Da vi jo er søstre med samme ophav er vi selvfølgelig enige om meget, men som blog-titlen hentyder, er vi også rystende uenige om andre ting. ''Sisters Fight, but they're still sisters'' - kort sagt en blog med to meninger om alt!


Om Sissel:
20 år, bosat i Odense, religions-studerende, kæreste med Nicklas, familie-menneske (læs: savner sin familie meget i Odense), S.U.S'er (læs: studerende, og oftest 'på røven' - det er hårdt at være på SU), i særdeleshed kropsbevidst (læs: i følge søsteren altid super lækker) og indretnings-fanatiker (læs: typen der flytter om konstant). 


Om Maiken:
23 år, bosat i København, studerer veterinærmedicin, single, mor til Magne, ''leve-menneske'' (læs: god mad, blue-kings og rødvin!!), semi-kulturel (læs: ikke det kongelige teater og museer, men byliv, bogcaféer mm), wannabe-overskudsmenneske (læs: jeg prøver virkelig!) og Gaga-fan (læs: Rah-rah-ah-ah-ah)!