mandag den 28. maj 2012

Hair

I fremtiden vil vi begynde at bruge bloggen til at afprøve nye frisurer - altså hvor vi begge to sætter håret på en bestemt måde og anmelder hvad vi synes om det! Både for vores egen skyld, og for jeres ! Se det som en public service, hehe ;)

Inden vi begynder det vil vi lige skrive et indlæg om vores hår, så i ved hvad vi har at arbejde med, og nogle tips til hvad vi gør med håret i hverdagen. 

Sissel:
For et par uger siden blev jeg klippet - jeg trængte virkelig også til det! Mit hår var før lige op og ned , ingen etager eller noget. Jeg tog til frisørskolen i Odense, som både farver og klipper til stort set ingen penge. Jeg havde bestilt tid sammen med en veninde til både klip og farve, men fordi jeg for 10 år siden fik lavet en dum henna-tatovering på en ferie ville de ikke farve mig. Øv, nu havde jeg glædet mig sådan i så lang tid på at få en ny hårfarve fordi min egen er meget leverpostej, men nej - en dum henna stod i vejen for det Men de klippede mig da - og det var faktisk ret godt, prisen taget i betragtning. En klipning koster 65.- på frisørskolen, så man kan godt tillade sig at blive klippet lidt oftere. Jeg fik klippet pandehår og etager og det gjorde faktisk også noget ved min farve! Nu ser det ikke længere så livløst ud :)
Hvad jeg godt kan lide ved min nye frisure er at jeg synes det er langt pænere, når det er nede end før. Før hang det bare og gjorde ingenting for mit ansigt overhovedet! Nu er mit ansigt mere rammet ind og gør at mine manglende kindben kommer en smile mere frem. Før havde jeg faktisk aldrig mit hår nede, det sad enten i en knold eller hestehale, men nu elsker jeg det! 
Jeg bruger faktisk ikke produkter i  mit hår, selvom jeg virkelig burde. Med en SU der virkelig ikke tillader at man bruger penge på sig selv, er det bare ikke dyre hårprodukter der står forrest i køen, men så fortalte en veninde mig om www.nicehair.dk hvor de sælger OK billige og gode hårprodukter - jeg tror virkelig jeg skal tage et kig derind, for Gud, hvor har mit hår brug for lidt pleje.
Alt i alt er jeg lige i tiden glad for mit hår, og jeg er isår glad for at jeg har opdaget frisørskolen, for det gør at man kan prøve lidt flere ting med sit hår, for man ved, at man har råd til at få lavet det om hvis man efter et stykke tid, finder ud af, at man vil have noget andet :)

Et billede af min nye frisure - hvad synes i ?
Lad mig høre dommen :)
Maiken:
Pt. har jeg kun et hårprojekt i tankerne - at få laaaaangt hår. Derfor er min frisure pt heller ikke noget at tale om - det er bare lige op og ned, lyst og med langt pandehår - men i det mindste er det længere end det nogensinde har været før! Hurra. Dette skyldes blandt andet at jeg jo har været gravid og på barsel - når man er gravid/ammer, så må man jo for det første ikke få farvet hår, og for det andet, så er det virkelig ikke min hårpragt jeg har skænket en tanke i den periode - men hvor er det fedt at det i sidste ende har givet mig langt, sundt hår! :)
Hvad jeg gør ved mit hår, er derfor også meget begrænset - og dog rimelig vigtigt! Jeg plejer det - meget! Bruger hårkur flere gange om ugen og en god en af slagsen (Icecream - argan age FTW). Næstvigtigst for mig er at få klippet spidser jævnligt, ikke for meget, men nok til at det ikke ser slidt ud - det kan godt være langt hår er lækkert, men ikke hvis det spalter for meget i spidserne :) En sidste ting jeg gør er at få farvet lyse striber engang imellem - I know - ikke det sundeste for håret, men for det første gør jeg det IKKE ret ofte, og for det andet så har min frisør nogle virkelig skånsomme produkter, så de slider ikke så meget som de kunne gøre :)
Mht. frisør så er jeg ekstremt kræsen - efter mange bad haircuts har jeg besluttet at jeg KUN bruger én bestemt. Jeg gider simpelthen bare ikke komme hjem med ødelagt hår, og hende jeg bruger er bare så super dygtigt, og hun klipper og farver til man er tilfreds - har med tiden fundet ud af at det er virkelig vigtigt med en frisør, der gør som man siger. Kender i ikke det med, at man beder om at få klippet de yderste spidser og så klipper de 10cm af? Nøøøj, hvor jeg hader det ! :) Ligemeget hvor fattig jeg måtte være, kunne jeg aldrig finde på at tage på frisørskolen - det kan godt være Sissels resultat er blevet flot - denne gang - jeg tager sgu ikke chancen! ;)
Som sagt har jeg i min graviditets/barselsperiode ikke brugt meget krudt på sætning af hår osv, men nu forsøger jeg igen. I hverdagen kan det nogengange godt være lidt under tidspres og derfor ender det måske med en hestehale eller noget - men synes det er sjældent at det ser helt skidt ud :) På det sidste har jeg faktisk eksperimenteret meget med krøller, og overvejer nu at investere i et OBH Nordica bølgejern - det virker bare og er super nemt ! :)
Og så glæder jeg mig bare til at afprøve en masse forskellige sætninger sammen med min søs ! :D

Ingen kommentarer:

Send en kommentar