Sissel:
Jeg har jo været så heldig at forelske mig i verdens dejligste person - at han så også elsker mig er jo bare et kæmpe plus ! :)
Jeg taler selvfølgelig om min dejlige kæreste Nicklas, som jeg har været sammen med i lidt over et år. Men det, der gør vores forhold anderledes er, at vi over halvdelen af tiden har været langdistance-kærester - jeg bor i Odense, og Nicklas har indtil nu boet i Nordjylland. I april startede han så i den kongelige livgarde på Sjælland som stadig er et stykke væk. Derfor ser vi hinanden i gennemsnit 2 weekender om måneden - og jeg kan fortælle, at det er ikke let at undvære sin kæreste når man nu stadig føler sig nyforelsket. Jeg troede det ville blive nemmere for hver gang jeg skulle tage afsked med ham - men det gør det ikke. Hver gang jeg sender ham afsted står jeg med en forfærdelig følelse af tomhed og afsavn. Vi ved, at det ikke altid vil være sådan her - at vi på et tidspunkt vil kunne få en normal hverdag sammen. Det er dét, der holder en oppe i et forhold hvor man størstedelen af tiden ikke ser hinanden. Og selvom det hele ofte er øv, så ser jeg det også fra den gode side: What doesn't kill you makes you stronger! Og jeg tror at min dejlige kæreste og jeg kommer stærkere ud på den anden side og vil være bedre rustet til hverdagens udfordringer :)
Sissel og Nicklas - Gallafest, 2011
Maiken:
Hmpf! Hvilket kærlighedsliv er det jeg skal skrive om? Hehe... Ej!
Jeg er jo single-mum, det er ingen hemmelighed. Det blev jeg for nogle måneder siden efterhånden, og jeg er egentlig ret godt tilfreds med hvordan mit liv fungerer lige nu. Det er godt for mig, at prøve at være mig selv og bruge al min energi på den lille fyr i mit liv, nemlig Magne! :)
Dermed ikke sagt, at det at gå fra faren til sit barn, og det ligepludselig at stå alene, ikke har bragt nogle tanker med sig. Selvfølgelig har jeg tænkt meget og spørgsmål som: "Hvorfor gik det ikke"? "Kommer det nogensinde til at fungere med NOGEN"? og "Hvad er det egentlig JEG har brug for i et forhold" osv. osv. En mere eller mindre eksistentiel krise, kald det hvad i vil! :)
Hmm, men ja - hvad p***** er det egentlig jeg godt kunne tænke mig i et forhold, hvis jeg engang når dertil igen? Sagt på en anden måde - hvad er det jeg leder efter?
Tror jeg får brug for hjælp fra vores allesammens Carrie til at hjælpe mig på vej:
"I'm someone who is looking for love. Real love.
Ridiculous, inconvenient, consuming, can't-live-without-each-other-love"
- Carrie Bradshaw
Med mine egne ord: Hvis jeg engang skal have en kæreste igen, skal det ikke bare være en jeg kan leve med, men en jeg ikke kan leve uden! Ellers er det simpelthen ikke umagen værd...
Men hvem er han så? Hvad skal han 'kunne'? Jamen han er ham, der kan give mig albuerum til at være helt mig selv, men samtidigt er han ham, der kan holde styr på mig, og fortælle mig, når jeg er en idiot! (for det er jeg altså indimellem!). Han er spontan, og kan tage mig på små eventyr og gøre min hverdag spændende. Humor og humør er altså to, meget vigtige nøgleord, synes jeg. Han er selvfølgelig også super god med min familie - både Magne, mine søskende og 'de gamle' - altså dejlig social og elskværdig! Derudover har jeg tænkt meget på, at det jeg virkelig, VIRKELIG ønsker mig i mit næste forhold er følelsen af sammenhold - at have en fyr, der giver mig følelsen af, at jeg altid har ham på 'mit hold'. Ikke forstået på den måde at han altid skal være enig/holde med mig - men jeg vil aldrig være i tvivl om at jeg har ham i ryggen i sidste ende. (f*** det kunne jeg godt tænke mig)! Ork, jeg blir' helt sentimental af at sidde og skrive om det her, så nu tror jeg at jeg stopper for denne gang..
...men for god ordens skyld vil jeg lige sige, at jeg regner ikke med at det er noget jeg bare lige finder. Tror det er svært som ung single-mor at finde en mand, der er villig til at gå ind i et nyt forhold, der inkluderer et barn - og jeg tror det er svært som mor, at finde en ny mand, man har lyst til at lukke helt ind i sin lille familie. Som jeg nævnte i starten af mit indlæg, har jeg heller ikke travlt - jeg nyder livet, tager imod verden med åbne arme og en 'lad-os-se-hvad-der-sker'-attitude - og det synes jeg er godt nok!
Lige til sidst et lille citat, som jeg synes er ret godt.
"I'm selfish, impatient and a little insecure. I make mistakes,
I am out of control and at times hard to handle.
But if you can't handle me at my worst,
then you sure as hell don't deserve me at my best"
- Marylin Monroe
Ingen kommentarer:
Send en kommentar