fredag den 11. maj 2012

Odense vs. København

Et indlæg om hvordan vi hver især oplever den by vi bor i :)

Sissel:
Jeg må indrømme, at jeg, efter at have boet i Odense i snart 9 måneder er blevet en smule glad for byen. Jeg synes den har den helt perfekte størrelse til mig - ikke for stor til at det er helt umuligt at færdes fra et sted til et andet uden at skulle med forskellige busser, men alligevel stor nok til at den rummer alt hvad mit hjerte begærer.
Jeg vil tro, at grunden til at jeg ikke synes den er for lille er, at jeg jo som sagt er fra en lille flække i nordjylland med 2 forretninger og en købmand (overdrivelse fremmer forståelsen). Andre fra mit studie der er fra større byer som fx Århus eller København synes jo Odense er alt for lille!
Nu har jeg jo gennem disse 9 måneder boet to forskellige steder i byen: først lige midt i centrum, på en af Odenses gågader og nu bor jeg ude i Højby, en lille by 10 km fra centrum.
Det gode ved at bo i den første lejlighed var, at der var nemt til alt - havde jeg lyst til junk kl. 3 om natten lå Macdonalds 50m væk (FARLIGT!) eller var jeg løbet tør for cigaretter var der en døgnåben 7/11 lige rundt om hjørnet. Det var intet problem at komme hjem fra byen om natten, for jeg boede jo nærmest lige ved siden af. Men i løbet af de 6 måneder jeg boede i lejligheden fandt jeg ud af, hvor glad jeg egentlig var for fred og ro - og det var der aldrig! Folk i Odense går tydeligvis i byen hver dag, og de larmer lige meget, om det så er en tirsdag eller en lørdag. Og hver gang gik man forbi min lejlighed (der ikke var særlig lydtæt!).
Så kom jeg på landet - hvor den sidste forretning ud af 3 lukker klokken 9, og den sidste bus går kl. 24. Derfor er det rimelig irriterende at løbe tør for cigaretter og ikke så nemt at leve ungdomslivet med byture, da man altid skal finde et sted at sove inde i centrum medmindre man vil forlade festen kl. 23.30 for at tage bussen. Men hvor er jeg dog glad for det alligevel! Jeg er virkelig blevet et menneske der sætter pris på min fred og ro, og hvor er det skønt at kunne komme ud hvor fuglene synger og tage en løbetur i en dejlig park uden at være ved at dø af bilos.
Alt i alt har jeg været glad for at bo begge steder, hvorvidt det var midt i centrum eller helt ude - netop fordi Odense er en så god by! Den tilpasser sig alle typer mennesker. Parker findes alle steder, især er der en lækker park midt i centrum med en masse ænder og grønne træer. Og så er Odense også en af de mest cykel-venlige byer i Danmark så der er ingen undskyldning for ikke at hoppe på cyklen (prøver jeg stadig at overbevise mig selv om, men bussen er bare så tiltrækkende kl. 8 om morgenen).



Jeg kunne skrive om Odense i laang tid, for den har så mange gode kvaliteter, men jeg må hellere stoppe nu men har i nogle spørgsmål om gode spisesteder, eller ting at lave, så skriv endelig! 


Maiken
Dem af jer der kender mig ved hvor ked af København jeg var fra begyndelsen - jeg var allerede kritisk fra start fordi jeg følte det var noget jeg var 'tvunget' til (pga. studie) og det var så fremmed at jeg kunne ligeså godt være flyttet til et andet land - same same! Idag, næsten 2 år senere, hvor mit liv har taget sin form herovre, har jeg det heldigvis helt anderledes - jeg er glad for byen! Man lærer hurtigt når man bor herovre, at København faktisk ikke er så stor endda. Og slet, slet ikke så farlig :) 
Hmm, men hvad kan København? :) Svaret må være: "næsten alt"! Byen har så meget at byde på - også meget mere end 'turist-København'. Faktisk er det slet ikke de store seværdigheder der gør byen lækker. Jeg tror jeg har været på en enkelt kanalrundfart, men fx. har jeg ikke engang set Amalienborg imens jeg har boet herovre :) Mine yndlingssteder herovre indtil videre er helt klart haverne på Frederiksberg (nok ikke underligt, eftersom de ligger liiiige ved mit studie), ''stræderne'', Nørrebro omkring Assistensen og bagved (der ligger så mange hyggelige kaffebarer) og Utterslev Mose (ligger i nærheden af hvor jeg bor, Brønshøj). Dog har jeg slet ikke brugt byen ordentligt endnu - der er så meget herovre jeg mangler at se og opleve. Er stadigvæk ny i byen :)
Det der er fedt ved København er jo også, at den altid er levende. Det sgu ligemeget om kl. er 'myldretids-trafik' eller om den er 3 om natten - der er altid mennesker og liv. De weekender jeg er alene herovre, har mine veninder om jeg som oftest den plan når vi tager ud, at "lad os se hvad der sker, lad os se hvor vi bliver ført hen"! Det synes jeg er fedt! + der er jo så nemt til alting med den kollektive trafik (man hopper og skifter jo bare mellem tog, metro og bus som det passer en!).


Summa sumarum: København er 'go' nok', og jeg vil nyde min tid herovre, for jeg er nu stadig ret overbevist om at jeg flytter tilbage til Nordjylland, når jeg har muligheden. Mit hjerte bor stadigvæk i 'Ålleren' - Nordens Paris ! :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar