torsdag den 3. maj 2012

Hello sunshine!

Så kom solen til DK - hvor herligt!!
^^Her til aften talte vi i telefon sammen om hvordan vi havde brugt solskinsdagene på meget forskellig vis, og det blev så til dette blog-indlæg!
---


Maiken: 
1 maj: skønt vejr. 2 maj: hold da op, hvor er det lækkert! 3 maj: ER DET VIRKELIG SOMMER? :)
Hvor har det dog været en dejlig start på maj. Der er ikke noget bedre end første gang på året, hvor man virkelig kan mærke solen bage, og man har muligheden for at hoppe i sommertøjet. 1. maj sprudlede jo bare af varme og glæde i KBH. De fleste var nok i Fælledparken, men nej - ikke mig. Jeg var hjemme med Magne. For det ikke skal være løgn har vi faktisk brugt ret meget tid indendørs - har lidt problemer med at finde ud af, hvor man tager hen med sådan en lille en i varmen?
Nå, men en af dagene tog vi i hvert fald på legepladsen og hyggede, og knægten nød livet på gyngen ovenpå sin dyne, imens jeg fik en kop kaffe:
Man forstår jo godt hvorfor han ser så glad ud :)


2. og 3. maj har jeg jo været i skole, så der er det egentlig heller ikke blevet til så meget solskinsvejr. Klart har vi da siddet ude i pauserne (læs: smøgerne har været lidt bedre disse dage!). 
Igår tog en veninde og jeg altså også lidt tidligere fra dissektionssalen, vil jeg gerne indrømme. Vi stod i stanken af tarmgas og så siger hun: "Skal vi ikke bare tage hjem og se nogle video'er (læs: skolerelaterede!) og ryge nogle smøger''? - Jamen jo, selvfølgelig skulle vi det! :)
Idag har jeg faktisk 'spildt' solens stråler på at gøre rent i lejligheden. I know, det er på tærsklen til kriminelt, men havde lige et par timer efter skole før drengen skulle hentes, og ja, hvad skal jeg sige? Det var super nødvendigt :) Til gengæld nød jeg rigtig meget gåturen hen til dagplejen - for første gang i bare arme og ben iår! Wuhu.. :)
'Anyways', det er rart at mærke varmen, ligegyldigt hvor meget/lidt man har været ude i solen - håber dog på MANGE flere dage som disse, også gerne nogle hvor jeg kan få lov at spise en is, sidde i de forskellige haver i KBH, nyde en kold i Nyhavn osv. Det var i hvert fald dét jeg ville have gjort, hvis jeg havde haft tiden :)


(og hvis jeg lige skal være en liiille smule 'bitterfisse' og sige noget negativt om det gode vejr så er det da, at lysten/trangen til at have en sød fyr at dele dagene med stiger proportionalt med temperaturen -.- Folk er jo f***** forelskede og man ser kærestehygge overalt! Meeeh..)


Sissel:
Det er en underdrivelse, når jeg siger, at jeg er glad for sommer - jeg elsker denne årstid. Derfor har jeg også været ovenud lykkelig i denne uge hvor solen har haft en dominerende plads på den blå himmel. At jeg har haft weekend siden tirsdag eftermiddag og derved har haft muligheden for at nyde vejret gør jo det hele meget bedre.
Desværre har det ikke været alle dage jeg har nydt solskinnet - onsdag blev hele dagen brugt på sofaen med de grimmeste tømmermænd. Nogle studiekammerater og jeg havde nemlig fejret 1. maj dagen inden - vejret var jo til det! Ikke at jeg går ind for 1. maj, jeg ser det bare som en mulighed for at drikke sig i hegnet :) Dagen blev fejret i en dejlig park i Odense, med hvidvin og live musik. Der blev spist på Café Biografen og sluttede selvfølgelig i byen. Dette var dog ikke den største succes - der er åbenbart ikke mange steder der har åbent en tirsdag :)
Idag har været en fantastisk dag - efter en ordentlig omgang rengøring kunne jeg med god samvittighed tage ud i det gode vejr og gå en lang tur - og hvor var det dog skønt. Jeg var nede i en lille park og betragtede de søde små ællinger, der plaskede rundt i vandet. Hvor havde jeg dog lyst til at tage en i lommen og tage med hjem! Jeg satte mig på en bænk, og nød den smukke park. Der er nogle træer, jeg ved ikke hvad de hedder, der på dette tidspunkt smider blomsterbladene. Det er så smukt! Det kan på afstand ligne store snefnug. 
Jeg har haft en hård periode i Odense her i tiden med et alt for stort savn til min familie, og derfor har idag været særlig god. Ikke mindst fordi jeg rent faktisk har nydt at være alene i det her gode vejr og generelt har været i godt humør. Men idag er især god fordi min dejlige kæreste kommer om et par timer og holder forlænget weekend med mig - så skal der bare hygges. 


Jeg håber i har nydt vejret ligeså meget som jeg har gjort - for imorgen er der kold igen!


Billeder fra mine solskinsdage:






---
Hvad med vores læsere - hvordan har de brugt solskinsdagene? :)



Ingen kommentarer:

Send en kommentar